Okay, er I klar til at se, hvad jeg har fået det meste af dagen til at gå med?
Patchworklegetæppe til lillesøster. Tæppet er stærkt inspireret af
Mirjams. Lillesøster skal ikke have et aktivitetstæppe/center eller hvad det kaldes. Er ikke så vild med dem og har ikke kunnet finde et jeg kunne lide. Derfor får hun et tæppe og et
træaktivitetsstativ, hvor vi kan skifte legetøjet ud. Indtil videre har vi købt lidt legetøj fra
Deglingos. Synes deres figurer er skønne!
Når nu jeg ikke har kunnet finde et helt sæt
elefantsengetøj, måtte jeg nøjes med en enkelt stribe i et babysæt. Det blev også lavet færdig i dag, glæder mig til at putte lillesøs i det.
For noget tid siden havde jeg lavet en forside til en pose i håndsyede sekskanter. Den er også blevet lavet færdig.
Og så lige et par poser på bestilling.
Flere bestillinger venter og er allerede i gang med 2 nye ting til lillesøster og Silas. Mere om dem senere....
Nu vil jeg slappe af resten af aftenen. God aften!