mandag den 22. maj 2017

Noget om madpakker


I sidste uge delte jeg dette billede på Instagram. Et ganske almindeligt hverdagsbillede af 2 børns madpakker / frugtposer. Det fik en del flere likes end mine billeder normalt gør. Måske fandt mine følgere billedet inspirerende? Måske kunne de identificere sig med madpakkescenariet? Jeg ved det ikke. Men nu deler jeg lige lidt flere madpakkebilleder her også. Jeg holder faktisk af at lave madpakker. Jeg elsker også selv at spise madpakker og kan glæde mig, hvis jeg ved der er noget lækkert i vente, så jeg tænker, mine børn har det på helt samme måde. For mig er det ingen sur pligt. Det er tidskrævende, især de dage, hvor der skal laves 5 styk til 5 mennesker, som ikke kan lide det samme. Men jeg holder stadig af tjansen.




onsdag den 17. maj 2017

Tiden som flyver



Et enkelt år er der mellem de 2 billeder. Det er virkelig en kliché, men synes godt nok tiden flyver efter jeg har fået børn. Det seneste år er fløjet afsted. Lige om lidt har jeg ikke bare et men to skolebørn. Vi er tyvstartet lidt, da Filuca i marts måned begyndte i førskole. Tiden med spontane fridage er desværre slut. Siden første billede blev taget, er jeg nemlig blevet færdiguddannet og arbejder nu som pædagog. Så vi skal alle sammen ud af døren hver dag. Selvom vi holder af hverdagen, så er weekenderne og ferierne nu dejlige og tiltrængte. Heldigvis er der flere af dem i sigte.

tirsdag den 16. maj 2017

Hæklerier

Pyha, sikke en lang regnfuld dag. Lige netop i dag skulle jeg i skoven med min børnehave. En dag hvor det var meningen, vi skulle være ude heeele dagen fra morgen til luk. Men desværre måtte vi lave lidt om i planerne, da vi allerede til middag var sjaskvåde. Nu er jeg hjemme og har stadig ikke fået varmen. Så vil hoppe i et varmt bad, snuppe et stykke chokolade og fortsætte lidt på en af de mange klude, jeg har gang i. 
God aften...


mandag den 15. maj 2017

Indretningshjælp tak!

Under vores trappe i gangen har vi fået en daybed. En fin gammel teaksag betrukket med koksgrå uld og knapper. Vi tænker området skal bruges til afslapning, læse en god bog eller spille iPad. Men vil gerne gøre krogen lidt hyggeligere. Tænker en lampe / lyskæde, en hylde med bøger eller...? Så har I nogle gode ideer, modtages de med kyshånd.





søndag den 7. maj 2017

Vores første have

For første gang er vi blevet have(l)ejere med vores egen lille have.










onsdag den 3. maj 2017

Et tip om lagersalg

I går aftes var jeg et smut forbi Soft Gallerys lagersalg i Århus. Forventede ikke det helt store, da det var andendagen, men blev positivt overraskede. Der var et okay bredt udvalg i de fleste størrelser og rigtig fine priser. Jeg fandt en fin skjorte og chinos til Silas, en sommerkjole og bukser til Filuca samt gymnastikposer til dem begge. Kunne godt have købt mere, men måtte også begrænse mig. 
Klart et besøg værd. De har stadig åbent i dag indtil kl 17.