Filucas fødsel

Jeg sidder og tænker tilbage på denne tid for 1 år siden. I aften er det nemlig præcis 1 år siden, jeg fik veer og på søndag 1 år siden, Filuca kom til verden.
Jeg har aldrig fortalt jer om fødslen, men her får I den:

Fødselsberetning af Filuca Alba

Det startede allerede tirsdag d. 20/9 (uge 41+4) med de første veer. Set i bakspejlet kan jeg godt se, de slet ikke var kraftige nok til at være vaskeægte veer. Det har nok være plukveer, men hvad ved man som førstegangsfødende (fik jo PKS første gang, så har ikke prøvet at have veer før).

Kl. 23 skriver jeg til mine forældre, som skal passe Silas imens, at det måske bliver i nat.

Kl. 2.30 ringer jeg til fødegangen. Der er nu 7-10 min mellem veerne og de varer ca 30-45 sek. De vil gerne se mig til at tjek, da jeg jo har en kejsersnitar, som vi skal være obs på.

Kl. 3.15 ankommer vi til fødegangen i Randers. Får kørt CTG og bliver undersøgt. Lidt livmoderhals tilbage og 1- 1,5 cm åben, så altså ikke helt i fødsel. Bliver sendt hjem med en cocktail at sove på. Får dog ikke sovet ret meget, men blundet lidt mellem veerne, som stadig er der uregelmæssigt.

Onsdag er der ingen forandring, men jeg kommer igennem hele dagen og aftenen med uregelmæssige veer.
Kl. 20 onsdag aften tager vi igen på FG. Desværre må vi tage hjem med samme melding igen (1,5 cm åben) og en stærkere cocktail.
Natten er røv og nøgler og får slet ikke sovet til trods for den stærke smertedækning.

Torsdag formiddag er veerne næsten væk. Der kommer dog nogle stykker, men nu kun et par i timen, så jeg får sovet lidt ind i mellem.

Ved 18-tiden spiser vi aftensmad ved mine forældre og veerne tager til i styrke.

Kl. 21 er det nu så kraftige, jeg vandrer hele lejligheden rundt og kan ikke falde til ro. Kan ikke engang tage mig sammen til at gå i bad i en ve-pause. Der er 6-10 min mellem veerne, som varer ca 1 minut. Jeg kan huske, jeg forsøger at se et afsnit af "For lækker til love", men ikke engang det kan jeg koncentrere mig om.

Kl. 22 kan jeg ikke holde noget som helst ud længere. Kenneth ringer til FG og siger vi gerne vil komme NU. Vi kører af sted mod Randers og er på FG kl. 22.45. De har lidt travlt, så vi sidder i venteværelset. Veerne har taget til, og det føles som de kommer oveni hinanden. Jeg forsøger at bide dem i mig, da jeg tror dem på fødegangen vil tro jeg er pjattet. Vi er trods alt sendt hjem 2 gange tidligere.

Kl. 00.30 får jeg kørt CTG og bliver undersøgt af jordemoder Lone, som bliver hende jeg også føder med. Nu er jeg endelig i fødsel! Ingen livmoderhals tilbage og 3,5 cm åben. Jeg får lavement. Vi bliver indlagt på fødestue 5. Bliver hele tiden mindet om at trække vejret heeelt ned i maven ved hver eneste ve. Pyha det er svært, når det gør SÅ ondt.

Kl. 1.20 vil Lone gerne undersøge mig igen, da jeg har haft mange tætte veer. Her er jeg 5 cm åben. Vi (mest Lone:-)) snakker smertelindring (men jeg er med på den), og vi kommer frem til at prøve akupunkturnåle i lænden, da veerne strammer godt til deromme. Nålene bliver lagt, men synes ikke der er den store effekt. Lone spørger om vi skal snuppe en epidural og jeg siger ja tak!

Kl. 2 kommer narkoselæge og lægger epiduralen. Sikke en lettelse!! Alle smerter forsvinder fuldstændig. Lone går ud fra stuen og jeg blunder lidt hen. Det samme gør Kenneth.

Kl. 3.30 kommer Lone tilbage og undersøger mig. Er nu 6 cm åben. Bliver en kort stund en anelse skuffet. Men er alligevel ligeglad, for smerterne er jo væk. Falder nu i søvn og har det rigtigt skønt. Kenneth sover også.

Kl. 4.30 vågner jeg og får kaldt Kenneth op og hive i den røde snor. Synes det presser ned ad og vil gerne lige have Lone til at tjekke, om der mon er sket mere. Heldigvis er jeg 9 cm åben, og der er kun en tynd kant tilbage. Får lov at presse lidt med på veerne. Sikke en mærkelig fornemmelse! Har ellers aldrig forstået forskellen på veer og presseveer men det er jo tydeligt nu, hvor man har prøvet dem.

Kl. 5 begynder jeg at presse aktiv og der bliver kaldt en assistent ind til at hjælpe med at holde ben osv.

Kl. 5.29 (uge 42+0) bliver Filuca født. Fatter slet ikke jeg kunne klare det og er rigtig glad for det er overstået. Får meget ros af Lone og assistenten for en virkelig flot fødsel.

Hun vejer 3550 g og er 51 cm lang. Sort hår og en rigtig lækkermås.

4½ time senere er vi hjemme igen. Om eftermiddagen kommer Silas hjem fra dagpleje og pludselig er vi en familie på 4.

Om få dage er hun en stor pige på 1 år, og så er babyen for alvor helt væk...