onsdag den 29. februar 2012

Julies værelse

Altså ikke mig, Julie. Men en lille Julie, som jeg har syet bl.a. en slange og et tæppe til. Hendes mor Marie har sendt mig billeder af, hvor fint sagerne pynter på Julies værelse. Er det ikke bare en sød tanke?
Og ser det ikke bare hyggeligt ud?




Marie købte også den lille Brio hund, som jeg satte til salg, da jeg ryddede ud på ungernes værelse. Den står nu fint på en lille hylde.

tirsdag den 28. februar 2012

Piphans' crib

Et lille hurtigt projekt med MiniMega papir, som jeg nåede at få fingrene i inden netshoppen lukkede, en fugl, en gammel æske og et stykke pap fra en vaskepulverkasse =  Piphans' crib.




Det hænger på børneværelset og pynter.
Ideen kan jeg desværre ikke tage æren for, for jeg blev inspireret her hos Lis.

mandag den 27. februar 2012

Lidt syning

I dag fik jeg lavet skypuden færdig. Fik også syet en løvepude. Det var en idé, der har rumsteret i mit hoved et stykke tid. Nu pynter de indtil videre på børneværelset.





Lavede også lige 3 frottehagesmække færdig til Filuca. Men så løb jeg tør for kantebånd, så det må jeg have mere af, før resten af stakken kan blive klar til brug.

Nye sofapuder - hvordan skal de se ud?

Vi har lavet lidt om hjemme hos os, så nu tænker jeg i nye sofapuder-baner. Men hvad skal det være?
Dem vi har nu har jeg selv syet, inspireret af HAY. Men synes de er for mørke, så kunne godt tænke mig noget andet lidt lysere pastellet, men det må ikke se for rodet ud.


Fandt lige et ældre billede af sofahjørnet, men det ser nogenlunde sådan ud stadig. Bortset fra vi har fået et andet bord, et lyserødt tæppe under, en mintgrøn magnetlampe i hjørnet og lidt andet pynt på hylderne.
Elsker jo retro stof, men har tidligere haft puder i retro patchwork og de røg hurtigt væk igen. Tror det blev lidt for mønstret. Overvejer noget ala dem her Malene har lavet.
Ellers kan jeg godt lide dem her
Så hvis I har nogle forslag, jeg skal tjekke ud, så kom endelig med dem!

søndag den 26. februar 2012

Søndag inkl kage, farver og fugle

I dag har været helt forårsagtig. Så vi har hygget både ude og inde.
Har bagt kanelsnegle efter opskrift fra det blad, der var med BoligLiv. Kan varmt anbefale dem!





Friske tulipaner i mange farver



Og se så lige denne her. Er den ikke speciel? Takket i kanten og neonpink. Dem har jeg ikke før.


Er også gået i gang med min første skypude og det bliver i hvert fald ikke den sidste.


En stor sending fugle er også landet og de kommer på bloggen til salg her i aften. De vil lige som sidste gang blive solgt i sæt.

fredag den 24. februar 2012

Online loppefund

Okay, nu kommer der et indlæg af en slags, som jeg selv hader (sagt med et smil på læben). Hader fordi det er så øv at læse om andres loppefund og forelske sig i noget, der er så godt som umuligt at finde, fordi det er lopper. 
Men jeg er jo så glad for mine ting, at jeg er nødt til at vise dem frem.
Jeg har nemlig gjort noget fine loppefund på nettet.




Et smukt emaljefad i yndlingfarven


IRA dåser. Den lille turkise havde jeg i forvejen.


Fin, hvid nupret vase. Den er vist ikke gammel, men alligevel fin. Synes den minder lidt om Finnsdottirs vaser. (og en lille Eslau vase som jeg tidligere har vist)


Eslau fad.
Og så er der lille Eslau kande på vej med posten også.

søndag den 19. februar 2012

Søndag formiddag

Jeg har tilbragt dagen indtil videre her. Med hele spisebordet fyldt med retro stoffer, latte, lækre sager og solskin ind af vinduet.


I eftermiddag skal vi vist ud at nyde vejret lidt. Måske en tur ned til ænderne.
Hvad laver I i dag?

lørdag den 18. februar 2012

Lidt tapet-trylleri og rod

En af de gamle Netto-æsker jeg havde stående, skreg på ny beklædning. Den har nu fået fine pasteller på og pynter oven på karlekammerskabet i stuen. 
 


Beklædte også lige en lille æske (det er en tom kasse fra tebreve) og satte en lædersnor i som lukning. Tror den skal bruges som opbevaring i kreaværkstedet.


En træ-brev-ordner fra Ikea har også fået nyt liv og står oven på det lille karlekammerskab i køkkenet. Den plads er altid rodet til. Jeg ville ønske, vi kunne nøjes med kun at have lidt stående, men af en eller anden årsag, hober det sig altid op oven på skabet.



Til sidst skal I lige se, hvilket syn jeg stod op til i formiddags (jeg havde sovet længe, farmand tog ungerne. Filuca vågnede allerede kl. 6). Gang i hele stuen må man sige....

mandag den 13. februar 2012

Mere post

Jeg har netop hentet en kæmpe kasse på posthuset fra Nordhjem. Som altid har de en masse lækkert og til billige priser. Hele harlequin-serien var sat så meget ned, at jeg var nødt til at købe en del af hver. Det ville i hvert fald være dumt at lade være.
Og så se lige den fine pink gryde! Den skal jeg bruge, når jeg skal lave hjemmelavet grød til Filuca.

søndag den 12. februar 2012

Lækker post

Et udpluk af den seneste tids post. Der er lidt af hvert. Stof fra Elisabeth, stof og tapet fra Anita, tapet og hagesmæk fra Christina, tapet fra Anna og Junette


Og så en fin Eslau vase købt her. Ønsker mig mange flere af dem!!

lørdag den 11. februar 2012

Stofposer

Da jeg i sidste uge så de fine, nye stoffer i Stof & Stil, vidste jeg bare, at jeg skulle lave noget "klovnet" ud af dem. Det var jo helt oplagt!
Så det blev til en stofpose med en cirkusklovn med perle som næse, pompom'er som hår og broderede detaljer. Beholder den til Silas, for han er blevet rigtigt glad for den. Skal vist have syet en klovn i "bamse-kramme-dyr-format" til ham også.



Havde lige en idé i hovedet til en fugl med Liberty vinger, så den kom også på en stofpose.
Den er til salg til 150 kr.


fredag den 10. februar 2012

En elefant kom marcherende...

.... hen ad suttekæden.

Jeg er blevet helt vild med at brodere. Engang for mange år siden, broderede jeg faktisk en del. Men det var på det der hvide stive halløj, I kender det nok, ved ikke lige hvad det kaldes. Men så så jeg på en blog (husker altså ikke hvor), at man kan brodere på hør og lave en suttekæde ud af det. Så sådan en skulle Filuca da have.




Silas skulle da også have en lille ting. Så til ham har jeg broderet en garder (eller en soldat som han kalder ham). Han er vild med soldater!
Den er kommet i ramme med Minimega-papir.


Jeg har mange flere ideer i hovedet til nye broderier, så det er nok ikke det sidste, I får at se.
Overvejer at lave et par DIYs, kunne det have interesse?

torsdag den 9. februar 2012

Fra kreahulen

Lidt nyt til lageret er det blevet til her de seneste dage.

Uglepude med hjertet på det rette sted

Stofpose med Liberty sløjfe og keramikperler på snørren



Barnevognsophæng med bjælder i. Bil og fisk

tirsdag den 7. februar 2012

Mød Monsieur Pierre & Mademoiselle Amélie

Ideen til Pierre fik jeg på Pinterest lige her. Den anden aften, hvor Dorte var på besøg, klippede jeg ham ud og i dag blev han færdig. Han måttte da også lige have en frøken ved sin side, og sådan blev Amélie til.




Hvis det har interesse, er jeg i gang med en brormand til Pierre. Han kommer til at hedde Jean og han er en lidt mere sprælsk type end Pierre.
Mon ikke der kommer flere familiemedlemmer? De er i hvert fald skægge at lave og detaljerne kan jo varieres i en uendelighed.